Inspiration

Humble Barbers holder sommerens artister skarpe

I en branche hvor mange kører i samme spor, laver Humble Barbers pop-ups på sommerens festivaler og holder både venner, crew og artister skarpe.
Humble Barbers holder sommerens artister skarpe

Mød Martin Mero og Miguél Engel

Humble Barbers er startet af to gode venner, der deler en passion for frisørfaget og et ønske om at skabe noget unikt. De åbnede den første salon i 2022 og arbejder i dag på at tilbyde den samme gode oplevelse i hele Danmark.

For at etablere Humble som et genkendeligt brand hos deres kunder har de bl.a. klippet venner, crew og artister på både Northside, Tinderbox og AiaSound. Det innovative tiltag fungerer som en pop-up salon, men også som et frirum for alle, der kigger forbi. For hele Humble teamet handler det nemlig om at bringe den samme stemning og kvalitet, de er kendt for i salonen, ud i nye omgivelser.

Når Humble arbejder backstage, mærker man med det samme den gode energi, nærværet og ægte lyst til at give folk en god oplevelse, ligemeget om du er med på festival eller ser med på deres YouTube.

Humble BarbersHumble Barbers

Vi skaber altid et frirum, hvor man kan trække vejret, slappe af og føle sig taget godt af. Det er med til at gøre Humble Barbers til noget helt særligt.

Martin og Miguél gør en forskel

Martin, Miguél og Humble Barbers viser hele branchen, hvordan man kan bruge sit håndværk til at skabe nye oplevelser og ikke kun fede saloner. Når Humble Barbers er med på festivaler, er det for at give en oplevelse, hvor artister og crew føler sig taget godt af.

Det er branding, der bygger på relationer og dermed tillader dem at udvide deres navn til hele landet. Det er præcis det, der gør Humble Barbers til mere end bare endnu en barbershop: Humble Barbers er et fællesskab, du vil være en del af, uanset om du er kunde, kendt artist eller måske bare fan.

Find Humble Barbers på Instagram lige her.

Humble Barbers på festivalHumble Barbers på festivalHumble Barbers på festival

Billeder fra Martin Mero: Humble Barbers på AiaSound Festival 2025

Tags:AiaSoundBarberFestivalHumble BarbersPop-upTakara Belmont