Inspiration

Der er sket noget i Viborg

Showroomet er blevet opdateret med nye hjørner, flere produkter og en bar, man bliver hængende i. Læs mere og se det med egne øjne.

Der er sket noget i Viborg

Et hus, hvor frisøren er gæsten

De fleste frisører bruger dagene på at tage imod andre: byde velkommen, hælde kaffe op, få folk til at føle sig godt tilpas. Just Add People i Viborg, Nordeuropas største showroom for frisører, er bygget til det omvendte. Her er det dig, frisøren, der bliver taget imod. Det kommer ikke af et tilfælde. Huset er tegnet af arkitekt Ib Erik Sørensen, og han lagde ikke skjul på, hvad det skulle kunne:

Det vigtigste er jo, at vi får lavet et sted, hvor folk kan have det godt, og hvor man tør drømme stort.

Salonområde i showroomet med buede spejle og cognacfarvede frisørstole ved store vinduer

Man kommer for at kigge hurtigt og bliver i flere timer

Midt i huset ligger Ved Torvet, hvor der er kaffe, te og lidt sødt, og hvor man kan sætte sig, før man overhovedet har set et møbel. Man kommer for at kigge på møbler og ender med meget mere.

Menutavle og chokoladetrøfler i barenStole og borde på torvet i showroomet set fra oven

Et hus, der forbliver i udvikling

I år har huset fået en ny omgang. Anerkendte internationale mærker som Greiner, Kiela og Welonda er flyttet ind med deres skønne møbler og SuperTex, det første nye betræk til branchen i mange år, kan mærkes med hænderne.

Grøn frisørstol i SuperTex foran rundt spejl og gardinSalon i showroomets 1. sal med runde spejle og cognacfarvede frisørstoleGreiner-frisørstol i SuperTex set fra ovenVaskestol i cognacfarvet SuperTex på trægulv

I huset finder du selvfølgelig også ikoniske møbler som Apollo barberstolen fra japanske Takara Belmont.

Fodstøtte med Belmont-logo på Apollo-barberstolen

DesignLab

I DesignLab kan alle overflader og betrækstyper ses og mærkes. Betræk, farver og gardinprøver samlet ét sted, så man kan holde tingene op mod hinanden, flytte rundt og se, hvordan det tager sig ud i sin egen salon, uden at nogen har travlt.

DesignLab med langbord, prøver og pendler i papirGardinprøver på stativ og på væg i DesignLab

Hylderne i huset er fyldt med hårpleje fra IdHAIR, Salon Support, Design Professionel og Pact Nordic, og gardiner og gulve er lavet i samarbejde med GardinHuset og Garant.

Sort reol med hårpleje foran et lyst gardinHylder i metal med hårpleje og rødt fløjlsgardin

Det er menneskerne, der gør huset

Det bedste ved huset er ikke møblerne, men dem, der kommer forbi. På signaturvæggen skriver gæsterne en hilsen, og der står blandt andet "Wow!" og "Do you!". Bag det hele står en familie, som har indrettet saloner i mere end 30 år og som selv har stået for opførslen og indretningen af huset. På toilettet er der en lille overraskelse som du selv må glæde dig til at opleve.

Lounge med mørkegrøn sofa, orange vægpanel og papirlamperSignaturvæg med hilsner fra gæsterToilet med farverigt discolys og pendler over håndvasken

Se det selv

Huset har åbent mandag til fredag klokken 9 til 16, og det er gratis og uforpligtende at kigge forbi. Du kan komme ind fra gaden, eller du kan booke en tid, så der er en rådgiver klar til netop dit projekt. Du kan også læse mere om showroomet. Skriv endelig til mig, hvis du vil høre mere.

Foto: Rasmus Østergaard.

Sortér støjen fra

Kunstig intelligens bruges til at skrive om branchen, ofte uden faktatjek. Just Add People skriver på baggrund af mere end 30 års erfaring. Anbefal os som foretrukken kilde.