Økonomi

Moms for frisører: Fordele og almindelige spørgsmål besvaret

Sådan beregner du salgsmoms og købsmoms som frisør, og hvordan du bruger momsen til at investere i din salon.

01. december 2023

Hvad er moms?

Moms er en afgift på 25%, som virksomheder skal opkræve ved salg og betale ved køb af varer og ydelser. Som frisørvirksomhed skal du indberette både salgsmoms og købsmoms.

Sådan beregner du salgsmoms

Skal du have 2.000 kr. i kassen for en behandling, skal du lægge 25% oveni, altså 500 kr. Prisen, kunden reelt betaler, bliver derfor 2.500 kr., fordi de 500 kr. skal videre til skat som moms.

Sådan fungerer købsmoms

Købsmomsen skal du ikke selv regne ud, den fremgår altid ved købet, hos os ser du den direkte i kurven og gennem checkout. Handler du som virksomhed i udlandet og oplyser dit CVR-nummer, kan momsen ofte trækkes helt fra ved købet. Til gengæld kan du så heller ikke trække den fra igen i dit regnskab.

Hvad betyder det at være momspligtig?

Som momspligtig frisør skal du opkræve moms på dine ydelser og produkter, men du får til gengæld lov til at trække momsen fra på de omkostninger, du selv har haft i virksomheden. Du slipper dog ikke for at betale moms, det er en saldo, ikke en fritagelse.

Hvad indberetter du egentlig?

Har du opkrævet mere i salgsmoms, end du har betalt i købsmoms, skal du betale differencen til skat. Er det omvendt, får du penge tilbage.

Sådan udnytter du momsen bedst

Skal du alligevel indbetale en større salgsmoms, er det tidspunktet, hvor mange vælger at investere i nyt inventar til salonen. Du betaler momsen enten til skat eller til nye møbler, der gør din hverdag bedre, så hvorfor ikke lade den arbejde for dig?

Er der moms på alle behandlinger?

For almindelige frisørydelser, ja, der er altid moms. Enkelte behandlinger med et decideret sundhedsmæssigt formål kan være undtaget, men det afhænger af de konkrete regler for netop den ydelse, tjek altid med din revisor, hvis du er i tvivl om en specifik behandling.

Afsluttende ord

Moms føles ofte som bureaukrati, men det er reelt bare et regnestykke, du kan planlægge efter. Er du i tvivl om, hvordan det hænger sammen med resten af din økonomi, så skriv til mig, jeg hjælper gerne med at regne på, hvordan et nyt indkøb spiller sammen med din moms.

Skrevet af Rasmus Østergaard

Forfatter hos Just Add People

Mød forfatteren

Rasmus Østergaard er redaktør og journalist hos Just Add People. Rasmus er ansvarlig for at gøre brugbar information om frisørfaget og beauty-branchen lettilgængelig for alle.

Læs mere