Frisør

Stop med at give rabat: Sådan belønner du loyale kunder!

At tiltrække og fastholde kunder er vigtigt i enhver succesfuld forretning. Mens mange virksomheder vælger den traditionelle vej med rabatter og priskampagner, tror vi på, at det er tid til at skifte fokus. I stedet for at give dine kunder øjeblikkelige rabatter, bør du overveje at belønne dem på en mere meningsfuld måde. Indlægget her udforsker meningsfulde måder at belønne dine kunder på - Så de kommer til at elske dig!

15. januar 2024

Skab en Unik Oplevelse

Gør din salon til mere end bare et sted med en stol og en saks. Skab en atmosfære af afslapning og forkælelse, som man ser frem til at besøge og får lyst til at fortælle sine venner om. Tilbyd gratis - eller betalte - drikkevarer, komfortable vente og kundestole i en venlig og imødekommende atmosfære.

Når kunderne føler sig specielle, vender de tilbage. Helt simpelt.

Personlig Opfølgning

Vis dine kunder, at du værdsætter dem ved at følge op på deres behandling. Send en besked eller tilbyd opfølgende rådgivning om pleje af deres nye farve eller klipning. Den personlige touch gør en stor forskel og behøver ikke at tage mange minutter ud af din hverdag.

Henvisningsrabatter

Beløn kunder, der bringer nye kunder til din salon. Tilbyd dem f.eks. 10% rabat på deres næste behandling, hver gang de henviser en ny kunde. Dette skaber en win-win-situation, hvor loyale kunder bliver dine bedste ambassadører. Husk at deres nye kunder sagtens kan få samme tilbud. På den måde får du enormt billig og yderst effektiv markedsføring.

Stempelkort

Indfør et loyalitetsprogram, hvor dine kunder optjener point eller stempelkort for hver behandling. Når de når et bestemt antal, kan de indløse deres point mod gratis produkter eller lignende. Dette skaber incitament for gentagne besøg.

Fødselsdage

Overrask dine kunder, på deres fødselsdag, med en lille gave eller en særlig behandling. Det kan f.eks. være at de får en gratis prøve med hjem, hvis de booker en behandling i den måned de har fødselsdag. Denne personlige gestus viser, at du husker og værdsætter dem og du kan samtidig få dem "hooked" på nogle lækre produkter, som de forhåbentlig køber i fremtiden.

Konklusion

At give rabatter kan være en kortvarig løsning, men at skabe et meningsfuldt og personligt forhold til dine kunder, er den vej frem. Når kunder føler sig værdsat og specielle, vil de ikke kun vende tilbage, men også anbefale din salon til andre. Så drop rabatfælden og fokuser på at tilbyde værdifulde oplevelser, der får dine kunder til at elske dig.

behandlinger

frisør

priser

rabat

rabatfælde

tilbud

Skrevet af Rasmus Østergaard

Forfatter hos Just Add People

Stop med at give rabat: Sådan belønner du loyale kunder! - Just Add People

Kunne du tænke dig endnu flere gode tips og tricks?

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du, at Just Add People må sende dig markedsføring via e-mail. Du deltager samtidig i lodtrækningen om et gavekort på 1000 kr. + moms. Du kan altid afmelde dig igen.