Guides

Head Spa: spørgsmål og svar

Er Head Spa en beskyttet titel? Hvorfor findes certificeringen, og hvordan kommer du i gang? Svarene på de mest stillede spørgsmål om Head Spa.
Head Spa: spørgsmål og svar

Hvad er Head Spa?

Head Spa er en japansk behandling, der kombinerer hovedbundsmassage og hovedbundspleje med specialudstyr. Kunden ligger næsten vandret og får en afslappende oplevelse, som handler om både hår og hovedbund. Det er mere end en trend, for behandlingen bygger på en japansk tradition.

Er Head Spa en beskyttet titel?

Nej. Ligesom frisør ikke er en beskyttet titel, er Head Spa det heller ikke. Alle kan bruge betegnelsen, men uden en officiel certificering fra Takara Belmont er det ikke ægte Head Spa. Head Spa er faktisk det eneste af de mange lignende koncepter, du reelt kan blive certificeret i. Derfor bør du være varsom med, hvor du køber udstyr, og hvor du får din undervisning, hvis din ambition er en reel certificering.

Betyder certificering ikke noget for dig, kan du finde videoer online med undervisning i hovedbundsmassage.

Sådan kan du se, at udstyret er ægte

Alt vores Head Spa-udstyr er markeret med en "Head Spa Certificeret"-label, så du altid ved, at du køber originalt udstyr og ikke en efterligning.

Head Spa Certificeret label

Head Spa Certificeret label

Vil du vide mere om, hvordan du generelt spotter en kopi, kan du læse Sådan spotter du en kopi, før du køber.

Yume vask, Headbath og Spa Mist: hvad er det?

Yume vask

En specialdesignet vaskestol, hvor kunden ligger næsten helt ned. Ikke helt vandret, for det ville sende blodet til hovedet og øge risikoen for stress og hovedpine. Stolens hylder er formet efter kroppen, så kunden aldrig ligger fladt og ubehageligt.

Headbath

Headbath er et specialdesignet tilbehør, der kun fås til Yume-vaskene. Det unikke er, at vandet ikke bare løber ned i hovedet på kunden. Det bliver blidt ledt ud af et buet afløb, så det rammer de tre punkter på panden, hvor nerverne samles, mens en ekstra skål gør det samme ved nakken.

Spa Mist

En avanceret maskine, der forstøver vand og plejeprodukter i mikroskopiske dråber i stedet for traditionel damp. Det giver hår og hovedbund mulighed for at optage næring, uden risiko for at fortynde farve eller kur, og uden risiko for at skade hår eller hovedbund.

Manden bag Spa Mist

Jeg har haft chancen for at tale med selve udvikleren af Spa Mist, og han var aldrig i tvivl om, at der ville dukke efterligninger op, når teknologien blev et hit. Han var til gengæld ikke bekymret. Når du kopierer et stykke udstyr, efterligner du kun udseendet, ikke de unikke funktioner og den ekspertise, der ligger bag. Spa Mist er skabt med dybdegående viden om hår, hovedbund og de kemiske processer i plejeprodukter, en baggrund, der ikke kan kopieres ved bare at efterligne formen.

Hvorfor findes certificeringen?

Certificeringen er et kvalitetsstempel. Den viser, at du har både det rette udstyr og den rette træning til at udføre en autentisk Head Spa-behandling. Dine kunder kan derfor regne med, at behandlingen bygger på den japanske tradition og lever op til bestemte standarder.

Hvor kan man få en officiel certificering?

Just Add People forhandler Takara Belmont i Danmark, og vi arrangerer certificeringen sammen med Takara Belmont. Den kræver originalt Takara Belmont-udstyr, nemlig Yume vask, Headbath og Spa Mist, samt undervisning fra en autoriseret Takara Belmont-instruktør. Læs mere på siden om Head Spa.

Sådan kommer du i gang

  1. Få en vurdering. Kontakt os eller kom forbi vores showroom, så finder vi ud af, hvilket udstyr der passer til din salon og dine kunder.
  2. Få styr på installationen. Aftal levering og opsætning. Yume-vasken skal tilsluttes vand, afløb og strøm, så tænk på det, hvis du skal have gulvet lavet. Du kan starte behandlingerne, men du er ikke certificeret endnu.
  3. Planlæg certificeringen. En autoriseret instruktør gennemgår teknikkerne med dig i praksis, enten i din salon eller hos os. Bagefter er du Head Spa-certificeret.
  4. Tænk over tid og koncept. Head Spa kræver ofte lidt længere tid pr. kunde, så overvej, hvordan det passer ind i dit bookingsystem og din prisliste.

Sådan får du råd til udstyret

Mange saloner vælger at finansiere udstyret over en periode i stedet for at betale det hele kontant. Du kan læse mere om, hvordan finansiering fungerer hos os.

Sådan fortæller du om din Head Spa

Del nyheden på sociale medier, i salonen og i dit nyhedsbrev, og fremhæv de sanselige fordele. Giv eventuelt eksisterende kunder den første behandling gratis, så du også får lejlighed til at øve dig. Når du er certificeret, bør du udstille certifikatet i salonen og skrive det på din hjemmeside, for det skaber troværdighed. Du kan også se, hvilke saloner der allerede er certificeret, på siden Head Spa saloner i Danmark.

Afsluttende ord

Har du spørgsmål om Head Spa, er du velkommen til at skrive til mig.

Tags:Udstyr

Sortér støjen fra

Kunstig intelligens bruges til at skrive om branchen, ofte uden faktatjek. Just Add People skriver på baggrund af mere end 30 års erfaring. Anbefal os som foretrukken kilde.

Relaterede artikler

Sådan vælger du en ergonomisk frisørstol
Sådan vælger du en ergonomisk frisørstol

God ergonomi koster mere på papiret, men dårlig ergonomi koster mere i virkeligheden. Læs mine tommelfingerregler til valg af frisørstol og hjælp med at hæve gennemsnitsalderen i branchen. 

Sådan vælger du den rette tørrehjelm til din salon
Sådan vælger du den rette tørrehjelm til din salon

Tørrehjelmen er ikke radioaktiv. Se forskellen på HairMaster 4, Rollerball F og Care Dry G, og find den model, der passer til dine behandlinger.

Barberstole i tre prisklasser: sådan vælger du
Barberstole i tre prisklasser: sådan vælger du

Fra stolen, der sælger på udseendet, til de ikoniske topmodeller. Se, hvad du får i hver af de tre prisklasser af barberstole.

Sådan spotter du en kopi, før du køber
Sådan spotter du en kopi, før du køber

Design og varemærker kan være juridisk beskyttet, men det er dig som køber, der sidder tilbage uden garanti og certificering. Sådan spotter du en kopi, før du betaler for den.

Sådan fjerner du hårfarve fra dine frisørstole
Sådan fjerner du hårfarve fra dine frisørstole

Fik du hårfarve på betrækket? Se hvordan du fjerner selv en tørret plet med klorin, og hvorfor farven på dit betræk betyder mere, end du tror.

Hvordan bliver man kosmetolog i Danmark?
Hvordan bliver man kosmetolog i Danmark?

Kosmetiker eller kosmetolog? Se de to veje ind i faget i Danmark, den offentlige erhvervsuddannelse og de private kosmetolog-kurser, hvilke skoler du kan vælge, og hvad du reelt lærer undervejs.

Alt det udstyr en frisørsalon skal bruge
Alt det udstyr en frisørsalon skal bruge

Den samlede liste over udstyr, ting og grej, en frisørsalon skal bruge, fra klippestol og spejl til belysning, udsugning og varmeskabe.

Sådan vælger du hotelinventar til spa og wellness
Sådan vælger du hotelinventar til spa og wellness

Hotelinventar er en anden disciplin end en almindelig salon. Se hvad du skal vælge til reception, lounge, behandling og opbevaring.

Sådan vælger du den rette behandlerstol
Sådan vælger du den rette behandlerstol

En guide til at vælge den rette behandlerstol, hvis du er kosmetolog, massør, tatovør eller akupunktør, ikke frisør.

Frisørstole, kundestole og klippestole: hvad er forskellen?
Frisørstole, kundestole og klippestole: hvad er forskellen?

Hvis du nogensinde har søgt efter "frisørstole" og endt op med at kigge på en stol til kunden i stedet for dig selv, så er du ikke alene. Det er en af de mest almindelige forvirrelser i branchen, og vi forklarer det her én gang for alle. Kort sagt: der er to slags stole i en salon. Der er stolen du sidder på. Og der er stolen din kunde sidder på. Det lyder enkelt. Men i praksis bruges ordene om hinanden, og det gør det svært at finde det rigtige, når du handler online.

HairMaster: Sådan skifter du varmerør
HairMaster: Sådan skifter du varmerør

Varmerørene i din HairMaster er den del som bliver slidt under brug og kan selvfølgelig slides op. Heldigvis er udskiftningen nem. Sikkerhed først: Sluk HairMaster, træk stikket ud, og lad hovedet køle helt af. Varmerøret er af glas, håndtér det forsigtigt.

Sådan plejer du dine frisørstole | Guide med billeder
Sådan plejer du dine frisørstole | Guide med billeder

Vil du have stolene til at se nye ud længere, føles rene for hver kunde, og slippe for stiv polstring? Lad os finde en enkel rutine, der virker i en travl hverdag. De fleste “læderstole” i saloner er faktisk vegansk læder aka. kunstlæder. Det er stærkt, smudsafvisende og holder flot, specielt hvis du plejer det rigtigt.