Frisør

Hvordan bliver man frisør?

At blive frisør er en fantastisk rejse fyldt med kreativitet, udvikling af tekniske færdigheder og menneskelig kontakt. Dette blogindlæg udfolder den 4-årige erhvervsuddannelse som frisør og guider dig gennem de forskellige trin på vejen til at blive frisør.

22. januar 2024

De 4 veje ind på den 4-årige erhvervsuddannelse som frisør

Drømmer du om at blive frisør? Fedt! Der er flere veje ind i denne spændende branche. Herunder udforsker vi de fire forskellige veje ind på den 4-årige erhvervsuddannelse som frisør, og hvordan du kan finde den rette for dig.

Hvordan er frisør uddannelsen bygget op?

Grundforløb 1: Starten på Rejsen
Grundforløb 2: Uddybende Forståelse og Forberedelse
Ny Mesterlære: Praktikforløb i Salon
Hovedforløb: Fra Praktik til Selvstændighed
EUX: Kombination med Gymnasial Eksamen 

Start på Grundforløb 1 (GF1)

Grundforløb 1 er til dig som kommer direkte fra 9./10. klasse. Hvis du lige har haft brug for en kort pause, så frygt ej - du skal bare have afsluttet 9. eller 10. klasse mindre end 14 måneder før skolestart for GF1. Nu er du kommet ind - vildt spændende! GF1 tager 6 måneder og består af både praktisk og teoretisk undervisning. Lækkert!

Start på Grundforløb 2 (GF2)

Når du er færdig med GF1, kan du fortsætte på Grundforløb 2, men nogle kan faktisk springe GF1 helt over. Hvis du har en underskrevet praktik-aftale før skolestart og har bestået din 9./10. klasses eksamen, kan du f.eks. springe GF1 helt over. GF2 tager 20 uger og fokuserer på de fag, som giver dig den grundlæggende forståelse for frisør branchen.

Start som ny mesterlærer

Hvis du starter som ny mesterlære, erstatter du både grundforløb 1 og 2 med et praktik-forløb i en frisørsalon - bliver det federe?. Du skal stadig have bestået din eksamen fra 9./10. klasse og skal også bestå tre teori-fag, for at kunne fortsætte på uddannelsen.

EUX

Sidst men ikke mindst. Frisøruddannelsen kan tages som en EUX, hvor den kombineres med en gymnasial eksamen, der samtidig giver dig adgang til andre videregående uddannelser. EUX-forløbet varer 5 år og 6 måneder. 

Dit første år på skolen: Hvad kan du forvente?

Det første år på frisøruddannelsen er en rejse ind i både teoretiske og praktiske discipliner. Du vil ikke kun få saksen i hånden, men også opbygge en solid forståelse for designprincipper inden for frisørfaget og udvikle dine færdigheder i farveteori. Dette første år på frisøruddannelsen er fundamentet for din rejse mod at blive en dygtig frisør. Fra teoretisk viden til praktisk færdighedstræning er du på vej til at forme din egen sti inden for hårets kunst.

Designforståelse og Stilarter Gennem Tiden

Undervisningen dækker forskellige stilarter gennem tiden, så du får en dyb forståelse for både design, trends og historien bag branchen. Fra klassisk til moderne trends, vil du lære at identificere og skabe forskellige looks, der passer til enhver kundes unikke stil og ansigsform.

Farveteori og Produktbeskyttelse

Farver er en vigtig del af frisørarbejdet. Du vil lære farveteori og teknikker til at anvende og blande farver for det bedst mulige resultat. Desuden vil du få vejledning om sikker håndtering af forskellige produkter, så du beskytter både kunden og dig selv. Husk at det er rigtige kemikalier du arbejder med.

Praktisk Undervisning i Klip, Farve og Permanent

Din første praktiske undervisning omfatter klipning, farvning og permanent. Du vil få hands-on erfaring i at tilpasse teknikker til forskellige hårtyper, for at opnå professionelle resultater.

Hovedforløbet på Frisøruddannelsen

Her veksler du mellem praktik og skoleforløb, og rejsen mod teknisk ekspertise og selvstændighed begynder. Lad os udforske, hvordan dette stadie former dig til en dygtig frisør.

Mere End Bare klipning - Menneskelig Forståelse

De dygtigste frisører er ikke kun dygtige rent teknisk; de er også eksperter i mennesker. I denne del af uddannelsen bliver du undervist i psykologi, hvilket giver dig indsigt i, hvordan mennesker tænker og hvordan de handler. Nogle mener at det er det måske vigtigste punkt på hele uddannelsen.

Servicefag og Forretningsforståelse

Udover psykologi lærer du også andre servicefag, der giver dig forretningsindsigt og kendskab til livet i en salon. Dette inkluderer at forstå, hvad der kræves for at drive en succesfuld forretning og give dine kunder en exceptionel oplevelse.

Eksamen

Din frisøruddannelse afsluttes med en eksamen, der tester dine færdigheder og viden. Det er øjeblikket, hvor du viser, at du er klar til at træde ud som en fuldt uddannet og kompetent frisør.

4-årig

bliv frisør

frisør

uddannelse

Skrevet af Rasmus Østergaard

Forfatter hos Just Add People

Hvordan bliver man frisør? - Just Add People

Kunne du tænke dig endnu flere gode tips og tricks?

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du, at Just Add People må sende dig markedsføring via e-mail. Du deltager samtidig i lodtrækningen om et gavekort på 1000 kr. + moms. Du kan altid afmelde dig igen.